Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487’
Bjørnson især Ole Bull, som var ligesaa sikkert
at finde i sit koselige sofahjørne som Johan
Sverdrup. «Henrik Ibsen lod ogsaa til at være
vel tilfreds. Han holdt aldrig nogen tale, men
lyttede, gik frem og tilhage og smaalo. Naar
Ole Bull tog felen frem, da løsnede begeistringens
rullende fonn.»
En af de merkeligste sammenkomster i det
norske selskab var vel den aften, da Bjørnson
under statholderstriden foredrog sit berømte digt
«Har du hørt, hvad svensken siger»,
under bragende bifald efter hver strofe; Johan
Sverdrup anførte applausen. Postmester Hansen
erindrer, at alle var enige i, at ikke en linje
maatte ændres. Som den var, skulde den
trykkes. Sangen blev, ifølge den samme
meddeler, gjentagne gange senere udpaa aaret
sunget af en militær kvartet, til Rikard Nordraaks
melodi, hvoraf senere fædrelandssangen sprang
frem, som blomsten af en spæd og næsten
uanseelig knop.
Det var i det norske selskab, at den endnu
ikke attenaarige Rikard Nordraak (født
12te juni 1842) mødte den ældre mester, Ole
Bull, og for første gang vovede at fremføre sine
kompositioner for en større forsamling. Af
Nordraaks utrykte dagbog fra 1859 og 1860 kan
man se, at han til en begyndelse kviede sig
sterkt ved at gaa med i det norske selskab,
antagelig fordi han forudsaa, at han vilde blive
nødt til at spille piano for mænd som Ole Bull
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
