Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
493’
der før; men af kampene for vor
selvstændighed, folk overfor folk, har den faat sin
karakter. Der hented den sin opgave, der vokste den
sig stor.»
Om melodien til «Ja vi elsker» siger
Bjørnson, at «der er noget ved at synge den, som
naar en ser opefter et fjeld; brystet udvider sig
uvilkaarlig med det samme». «I de første linjer
— allerede i det første freidige «Ja», har vi
fjeldene og vort høibygde hjem; men lige efter
følger den ømme, varme tone til ordene
Elsker, elsker det og tænker
paa vor far og mor.
Melodien glider her ind mellem fjeldene som en
solblid fjord» . . . Men tilslut «stiger den
sværmerisk fra det enkelte hjem op over alle hjem,
som var, — uden nogen sentimental
overdrivelse; bare ved sin sunde, enkle udvidelse af
themaet naar den til at hvælve stjernehimlen
over». — «Fredshymne, som sangen er,
fornegter den dog ikke sin oprindelse [nemlig fra
den tilgrundliggende kampsang]. De samme
melodilinjer, som nu gaar fredelig frem som
plogen i stenfri jord, kan ogsaa blinke som
sværd . . . netop de linjer, som mindes far og
mor, er de samme, som i korte, knappe toner
samler os, som fædrene samledes, naar vor
selvstændighed trues . . . Vor fædrelandssang
er et lidet fredsælt folks; men synges den i
farens stund, da staar selvhævdelsen pansret i
hver linje.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
