Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
501’
skyldtes i første række den glimrende modstand,
som reistes mod forslaget af «Norges første
advokat», støttet af «Norges første digter». Saa
blev Dunker og Bjørnson betegnet af en
modstander, daværende bureauchef Birkeland, i 1867
(ifølge «Aftenbladet» for 18de mai). Men
samarbeidet mellem disse to mænd udstrakte sig,
kan man vel sige, ogsaa til Bjørnsons digtning.
Netop gjennem sit forsvar for Norges ret i
1866—1868 kom Dunker til at staa for
Bjørnson i en saadan glans, at han blev modellen til
advokat Berent i «En fallit», vel det mest
levende billede i nyere literatur af en
ubarmhjertig logisk, men storsindet jurist, — den
forreste i rækken af Bjørnsons forkjæmpere for
sandhed.
Ingen af dem, der læste det første af
Dunkers «Flyveblade», fra julen 1859, vilde have
kunnet drømme om et saadant venskab mellem
disse to vidt forskjellige mænd, hvoraf den ene
var gammel Welhavenianer og bureaukrat, den
anden bøndernes ven i politik som i digtning
og en arvtager af Wergeland. Dunker ansaa
den unge Bjørnson for at være en fortrinlig
digter, men en daarlig politiker og journalist, —
ja en ligefrem «bladsmører», som han skriver
til Chr. Winther i 1860. Bjørnsons første
sammenstød med Dunker under statholderstriden er
som det første kapitel i en historisk roman, —
den som ender med digterens skjønne
mindetale over den store advokat i 1871 og fire aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
