Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
503’
elsker dette landets» — forfatter var det
udvalgte sonoffer, og regjeringsadvokat Dunker,
det norske statsraads bedste støtte, udførte
offerhandlingen i sit for svenske læsere bestemte
Iste «Flyveblad». Dette skrift blev, som Vinje
siger i «Dølen , sendt til Sverige anden juledag
og for største delen optrykt i svenske blade,
som et udtryk for den norske regjerings
opfatning. Paa denne paradoksale maade indlededes
samarbeidet mellem den store advokat og den
unge digter. Det lyder paa afstand som et
gammelt sagn. Men naar vi ser sagen paa
nært hold, vil den vise sig fuldt forklarlig.
Om statholderstriden siger Dunker i sit
tilbageblik fra 1*66, at den i et halvt aar «satte
begge folk i en saa sterk bevægelse og ikke
alene i begge landes presse, men ogsaa i begge
nationers deltagelse i statens ve og vel vakte et
liv, som Sverige neppe havde set siden 1809 og
1810 og Norge neppe siden 1814». Striden
virkede altsaa i begge lande som en politisk
vækkelse, og den var i det hele baade et
midtpunkt og et vendepunkt i vor unionelle historie.
Den norske grundlovs bestemmelser om, at
«kongen kan beskikke en statholder» (§ 12),
og at «til statholder udnævnes enten en
nordmand eller en svensk» (§ 14), blev af
det norske storthing besluttet ophævet den
9de december 1859, lidt over fem og
firti aar efter foreningens stiftelse. Alle
partier stod enige, alene to thingmænd stemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
