Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505’
eiendommelige væsen og skjæbne er
sammenpresset som i et nøddeskal i denne klassiske
episode. Forsaavidt som folkenes historiske
erindring samler paa typiske og for alle tider
lærerige erfaringer, vil begivenhederne i
Stockholm i 1860 kunne faa en varig plads i
historien. Det unionelle spil om kongen mellem de
to landes statsraad kulminerede i april 1860 i
den eiendommelige situation, at begge
paaberaabte sig unionskongen som støtte for sin
opfatning. Statsminister Louis de Geer’s regjering
takkede høitidelig Hans Majestæt, fordi han
havde vist sin naadige tilbøjelighed til at
imødekomme det svenske folks ønsker. Statsminister
Georg Sibbern og kolleger udtalte derefter
ligesaa høitidelig, at de var fast overbevist om, at
Hans Majestæt delte den modsatte, nemlig den
norske opfatning af sagen; og de udbad sig
afsked, hvis de tog feil i denne mening.
Unionskongen, som havde vendt sig snart til den ene
og snart til den anden side, alt eftersom de to
spillende parter gjorde træk og modtræk, stod
nu indeklemt mellem begge sine statsraad, ude
af stand til at røre sig til nogen kant. Han
kunde alene tie bom stille og paatage sig et
janus-ansigt, som smilte venlig til begge parter,
mens han i sit stille sind ønskede dem didhen,
hvor pepperen gror.
Kong Karl den femtende, som antagelig
vilde have været en helt paa slagmarken, synes
at have været mindre modig ved raadsbordet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
