Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514’
ogsaa let forklarligt, at den nye konge med sit
svenske statsraads samtykke (alene et medlem,
Gripenstedt, skal have dissenteret) lod sig
bevæge til i en fortrolig meddelelse at love det
den 1ste oktober sammentrædende norske
stor-thing denne gang at sanktionere en
storthings-beslutning oin statholderpostens ophævelse. Alle
mennesker i Kristiania, ialfald alle de, som
interesserede sig for politik, vidste i begyndelsen
af oktober, da storthinget var sammentraadt, at
kongen denne gang var med, og at den svenske
regjering ialfald ikke var imod. Alt syntes at
være klappet og klart. Inden storthinget stod
alle partier enige om at modtage den frembudte
broderhaand. Alle ventede sig fordele af denne
aftale. Man ligefrem lovede hinanden fordele.
Ved juletid 1859, da vistnok uveiret var brudt
løs, men da man dog endnu haabede, at
kongen vilde kunne holde sit ord, — ved denne
tid forespeiler Dunker i sit første flyveblad de
svenske unionsvenner, at selv om Sverige hidtil
ikke har høstet de forventede frugter af
unionen, saa vil disse kunne høstes i fremtiden,
naar Norge gjennem sin indre udvikling
«vinder en fuldmyndig nations politiske modenhed
og naar op til den høide, hvorfra udsigten ikke
begrænses af vore egne bygders fjeldaase». —
Denne udtalelse tyder ikke paa, at Dunker og
hans venner var Kelstatsmænd. De holdt
vistnok paa Norges stats-suverænitet. De «modne
frugter», som foreningen med tiden skulde yde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
