Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
515’
eller den «gjensidige tilnærmelse» og
«tilslutning», hvorom der tales i de samme flyveblade, var
vel nærmest overenskomst om nve mellemrigslove
for rigernes handel, kanhænde ogsaa en «toldunion»
(hvis Sverige vilde nærme sig til frihandel) og
dernæst en noget nærmere militær sammenslutning,
til større tryghed mod overmægtige naboer.
Det er klart, at Mænd som Dunker og
Birch-Reichenwald følte sig som staaende i
pagt med en stor europæisk bevægelse, naar
de netop i den italienske enhedskamps aar,
1859, virkede for en ærefuld tilnærmelse
mellem to af de nordiske folk og desuden
haabede paa, at foreningen med tiden skulde
udvide sig til ogsaa at omfatte Danmark.
Den ovenfor anførte udtalelse og andre
ytringer i det første flyveblad viser, at det i
Dunkers øine var en følge af politisk
umodenhed og snæver, fjeldbegrænset norsk
bvgde-politik, naar storthinget i 1857 havde forkastet
den norske regjerings forslag om nye
mellemrigslove og gjensidige love om svenske dommes
retskraft i Norge og omvendt, og naar norske
blade, især «Morgenbladet», havde udtalt sig
saa skarpt om norske troppers sammenblanding
med svenske ved Axvallaleiren.
Denne sidstnævnte og andre lignende
forholdsregler viser, at den unge kronprinsregent
og konge var lidt vel utaalmodig efter at
begynde paa den nærmere militære
sammenslutning. Ogsaa lovforslagene om nye mellemrigs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
