Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
517’
i 1859, særlig Bergensvalget, hvor de fire
storthingsmænd, som havde stemt for de
mellem-rigske love, blev kastet. Hele denne
modbevægelse mod den saakaldte «amalgamistiske»
strømning maatte ganske naturlig i Sverige
fremkalde en betydelig skuffelse over
nordmændenes mangel paa «tillid» til sin unions-bror.
Man saa ikke eller man vilde ikke se, at
nordmændene havde god grund til at være
forsigtige, hvor det gjaldt at binde sig til nogen
udvidelse af fællesskabet. Man fandt, at
nordmændene var «utaknemlige» overfor unionens
velsignelser. De nordmænd, de nordmænd!
Lige efterat de under valgene i 1859 havde
kastet de brave repræsentanter, som havde
stemt for nærmere samarbeide med Sverige, og
udtalt sig meget aabent mod alle planer om
sammensmeltning, kom de ovenikjøbet og vilde
have statholderpostens ophævelse som en
morgengave af den nye konge, hvis planer de
aabent havde krydset. De vilde, som de selv
sagde, have «provinsmerket» fjernet fra den
norske grundlov. De indrømmede altsaa, at
der var et «provinsmerke!» Herom udspandt
der sig en pressekamp, allerede i oktober 1859,
kort efter det nve storthings sammentræden.
Uveiret var begyndt. Først fra svensk side
gjennem skarpe udtalelser mod Norge, især efter
de nve norske valg. Eftervirkningerne af den
store økonomiske krise, som rammede Sverige
mindst ligesaa haardt som Norge, bidrog sand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
