Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516’
love og om dommes gjensidige retskraft var, som
Dunker senere fremholdt i sin hog oin
revisionen, forsaavidt forhastede og overilede, som
Norge og Sverige endnu stod hinanden altfor fjernt
baade i retsvæsen og toldlovgivning, til at
saadanne «gjensidige love» allerede nu kunde
gjen-nemføres uden store ulemper.
Det er derfor klart, at ogsaa den unge
fyrstes svenske og norske raadgivere var noget vel
utaalmodige i sin politik og tildels lidt
uretfærdige i sit syn paa den norske bondes
begrænsning af sine fjelde. Sandsynligvis var de revne
med af den saa at sige unionistiske vind, som
dengang blaaste over Europa. Især Krimkrigen
havde desuden givet de nordiske folk en sterk
foleise af sin lidenhed i forhold til de hurtig
voksende stormagter. Iveren for nærmere
sammenslutning var født af en frysende
smaastats-fornemmelse, som gjorde, at man trykkede sig
tættere sammen.
— — De mere eller mindre overilede tilløb
til en nærmere sammenslutning var forøvrig sat
igang allerede før det norske statsraads
omdannelse i 1858. Allerede i 1857 forkastede
storthinget, som før nævnt, de af de svenske
stænder vedtagne nye mellemrigslove og loven om
dommes gjensidige retskraft. Dette vakte en
bitter skuffelse i Sverige. Hvortil kom de meget
aabne norske bladudtalelser om Axvallaleiren
og i det hele om den unge tronfølgers
«amal-gamistiske» planer. Og endelig de norske valg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
