Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
521’
frembød i denne midnatstime, da næsten hele
den talrige forsamling af omtrent 300
medlemmer viste sig gjennemtrængt af én aand og én
sjæl, og den fædrelandske stemning gav sig luft
i saa rungende og vedholdende ja-raab . . ., at
man næsten kunde frygte, at de skrøbelige mure
skulde styrte samen».
Den drivkraft, som fremkaldte dette
stormvejr, kunde man kanske betegne som den
svenske romantiks aand eller gjenbvrdstanken, —
den begreistrede tro paa, at hvad Sverige var,
skal det atter vorde. Selv om man ser med
fuld sympathi paa det svenske folks
ærgjerrighed og kjærlighed til sine store minder, maa
man sige, at der laa en romantisk overvurdering
af Sveriges magt i den tanke, at unionen med
Norge skulde kunne omdannes til lighed med
Englands union med Skotland af 1707.
Skotland havde frivillig, omend med meget blandede
følelser indgaaet paa denne sammenslutning,
især fordi England havde overordentlige
handelsfordele at byde paa. Unionen af 1707 stod
utvilsomt for mange skotter som en lav port,
hvorunder man maatte gaa med bøiet hoved, men
som til gjengjæld aabnede adgang til det stadig
voksende engelske kolonialrige. Naar man kom
gjennem denne port, var det som oin hele
verden laa aaben. Her forelaa, ved indgangen til
den største territoriale ekspansion, som
verdenshistorien kjender, en stor fælles opgave, som
krævede en tæt indre sammenslutning. Det engelsk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
