Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
525’
i magtesløs minoritet. Senere vilde den de
Geer’ske regjering nøie sig med en udvidelse
af det sammensatte statsraads virkekreds, —
altsaa et unionelt statsraad, hvoraf man haabede
at der med tiden vilde udvikle sig et
unions-parlament.
Jo større forhaabninger Dunker og andre
ivrige norske unionsvenner havde næret til
statholdersagen, desto dybere blev deres skuffelse.
Men af skuffelsen og harmen over kravet paa
et vederlag eller en «kjøbesum», en
«kjøbeskil-ling», som Dunker kalder det, og over kravene
paa svensk overhøihed voksede der hos mænd
som Dunker og Birch-Reichenwald frem et
delvis nvt syn paa unionen. I sit glimrende skrift
om revision af foreningsakten (18<;fj—68) vil
Dunker ikke længere gaa med paa nogen videre
udvikling af fællesskabet med Sverige. Efter
erfaringerne fra 1859 og 60 staar det nu klart
for ham, at Norge ikke uden tab af sin
selvstændighed kan gaa med paa nogensomhelst nye
fællesinstitutioner, medmindre ogsaa Danmark
træder ind i foreningen. Thi jo liere
fælles-organer, desto mere vil Sverige som det i
folketal over dobbelt saa mægtige land kræve den
afgjørende stemme. Alene ved Danmarks
tilslutning kunde der opstaa et ligevegts-forhold.
Dunkers og andre ledende norske politikeres
overgang til en afværgende politik overfor alle
udvidelser af det unionelle fællesskab, — dette
var en af de vigtigste følger af Norges nederlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
