Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534’
fald ikke værdigt for nationen at tie ydmygt og
forsigtig stille for at faa statholdersagen til at
glide igjennem. Del fremgaar af senere artikler,
at navnlig Bjørnson mente, at værdien af
statholderpostens ophævelse afhang af den aabne
og ufordækte maade, hvorpaa dette folkeønske
blev ført frem til seier. Selve det venskab med
Sverige, som skulde styrkes ved fjernelsen af et
«provinsmerke», afhang af, hvorvidt svenskerne
vilde linde sig i, at man talte ligesaa frit og
aabent fra norsk side som fra svensk.
I en redaktions-artikel i Aftenbladet» (13de
oktober 1859) heder det: «Det er forøvrigt aldrig
faldt os ind, at nogen retsindig og liberalt
tænkende svenske kunde nære uvillige følelser mod
os, fordi vi har staaet paa vor gode ret og
forsvaret os med frimodige ord. Derimod kunde
vi let tænke os, at svenskerne vilde skamme sig
for at være i broderskab med et folk, der i
ydmyghed vilde krybe sig til, hvad det har
ret og pligt til at fordre fyldestgjort. Da
nordmændene under Krimkrigen havde feiret den 4de
november 1855 med sterk betoning af den norske
kjærlighed til unionen, — da «modtog den
svenske presse denne velmente og ærlig udstrakte
haand blandt andet ogsaa med den artige besked,
at nu var nordmændene blevne rædde, og i
denne tro begyndte paa én gang den lange række
angreb paa alt, hvad norsk var».
Det er sandsynligt, oinend ikke sikkert, at
ogsaa denne artikel var af Bjørnson. At han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
