Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stod som navngiven medredaktør af
«Aftenbladet» før den 2den november 1859, har intet at
sige. Thi heller ikke D. Mejdell navngaves før
denne dag som redaktør, — en forholdsregel,
som dengang var noget nvt.
Den tanke, at svenskerne i længden vilde
foretrække at leve i forbund med et
ærekjært folk. som de selv var, snarere end med
et underdanigt og frygtsomt folk, er ialfald i
Bjørnsons aand. Og man kan sige, at
spaa-dommen allerede om ikke mange aar gik delvis
i opfyldelse, forsaavidt som Bjørnson netop med
den svenske redaktør, som han bekjæmpede
under statholderstriden, et tiaar efter sluttede et
venskab, som trods en senere afbrydelse varede
for livet: med A. S. Hedlund, lederen af
«Gøteborgs Handels- och Sjöfartstidning», som i 1859
førte et skarpt sprog overfor Norge.
I 1859 var det netop Bjørnsons strid med
Hedlund, som paadrog liam Dunkers skarpe
angreb og forsaavidt førte til en af de mest
opsigtsvækkende episoder i striden. Da Dunker
rykkede ud med sit første flyveblad, ved
juletid 1859, var .statholderstriden vokset op til et
vældigt omfang gjennem den svenske riksdags
indblanding i sagen. I Sverige, hvor man nu
vidste, at kongen havde lovet at sanktionere
storthingets beslutning, og det i norsk, ikke i
sammensat statsraad, var gemytterne i fvr og
flamme. For at slukke eller ialfald dæmpe
ilden i Sverige, begynder Dunker med at hælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
