Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
sen i en kasse, hvorpaa der stod skrevet:
oprettelse af et norsk statsininisterenihede i
Kristiania.
Naar vi nu ser tilbage paa denne sag, maa
vi vel være taknemlige for, at Norge blev
for-skaanet for at gjennemføre statholdersagen paa
nogen slags fordækt eller i ringeste grad
krumrygget maade. Det vilde have været et
virkeligt nederlag for Norge.
Ligesom Bjørnsons svar paa Dunkers
angreb var roligt og behersket, saaledes var heller
ikke hans tidligere svar paa de udfordrende
artikler i den svenske presse paa nogen maade
hadske eller ildesindede overfor Sverige. Den
artikel, hvoraf Dunker i sit første flyvebrev
anførte et brudstykke som eksempel paa, hvor
ligefrem latterlig den norske presse havde
forløbet sig, — hele denne artikel kan vel nu
læses baade af nordmænd og svensker uden at
vække hverken harme eller latter.
«Aftenbladet» havde aabent og ærlig udtalt, at
nordmændene ønskede at faa grundlovens
bestemmelse om en statholder ophævet, fordi den stod
der som et provinsmerke. Herpaa havde
Gøteborgs Handels- oeh Sjöfartstidning svaret:
Altsaa indrømmer «Aftenbladet , at
statholderposten er en levning af et provinsforhold
overfor Sverige. Paa denne dristige paastand, som
jo unegtelig indeholdt noget af en tilsnigelse,
svarede Bjørnson: «Hvad vi har sagt, er, at
statholderposten gav os et falskt, ufortjent skin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
