Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
med hinanden, maatte det ske paa denne
maade.»
Dunker tilføier, at «ogsaa for udlandet
havde denne strid i det mindste tildels lettet
paa det slør, der før indhyllede det fjerne og
ubekjendte Norges politiske forhold til Sverige.
Alle Stockholms udenlandske diplomater fulgte
striden med opmerksomhed». Alt i alt mener
Dunker, at det nederlag, Norge led i
statholder-striden, har draget saa mange gode følger efter
sig, at man her med sandhed kunde sige, at
den vindende var den. der tabte, og den tabende
den, som vandt».
Den tanke, at Norges nederlag i
statholdersagen i grunden var et tab for Sverige,
forsaavidt som Sverige ønskede en fastere union, var
forøvrigt allerede i 18(50 udtalt af klartskuende
svenske blade, som «Aftonbladet» og -
Upsala-Posten . Norges nederlag i statholdersagen
maatte nemlig i allerhøieste grad vanskeliggjøre
enhver revision eller forandring af rigsakten,
hvortil jo krævedes det norske folks frivillige
samtykke. Og revisionssagen var for svenskerne
den egentlige hovedsag, statholderposten en
bisag. Det viste sig ogsaa under den nye
unions-strid, fra 186(5 af, da Dunker og Bjørnson stod
sammen, at erfaringen fra statholderstriden var
deres fælles platform og udgangspunktet
folderes kamp mod det nye unions-forslag. Hvad
der i 1859 skilte dem ad, var det, som i 1*6(5
førte dem sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
