Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
Det er i denne sammenhæng interessant at
erindre, hvordan striden senere udviklede sig.
Efterat den Fredrik Stang’ske regjering havde
føiet den svenske statsminister de Geer i
nedsættelsen af en nv unions-komité i 1865, og
denne komités forslag lil en ny foreningsakt fra
1*67 var antaget af den svenske riksdag, men med
knusende llertal forkastet af det norske
stor-tliing i 1*71, — efter dette nederlag for den
nærmere sammenslutnings politik blev
statholderposten paany besluttet ophævet af det
norske storthing og beslutningen sanktioneret i
norsk statsraad i 1*73. Den morgengave .
som kong Karl ikke fik lov af det svenske folk
at bringe Norge i 1*59 og 60, fik hans bror og
efterfølger kong Oscar II endelig frembære i
1873. Og det uden nogen kontant betaling eller
noget bindende løfte om vederlag Dog gik
Norge frivillig i det følgende aar, 1874, med
paa en ny mellemrigslov, og to aar efter, noget
mindre villig, paa en myntkonvention.
Under statholderstriden havde man fra
svensk side dels truet med opløsning af unionen,
dels krævet en revision af unions-kontrakten,
men i en saa uvenlig tone, at det laa nær at
tænke paa en tvangsrevision. At man virkelig
i Kristiania i 1*59 og 1860 ikke var ganske
uden krigsfrygt, fremgaar allerede af
overskriften paa Morgenbladets før nævnte
Kævbælg-artikel : Vil Aftenbladet have krig’.’ ,
-men endnu sikrere af en artikel i Morgenbladet»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
