Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
for 22de april 1860, hvori der tales om de
mange talemaader om krig, om overfald fra
Sveriges side, som gjenlyde paa alle
gadehjørner . Men forfatteren af denne artikel, som
antoges for at være Dunker, tilføier: «Vi kunne
roligen lade alle slige meninger passere forbi
os . . . Til at frygte for nogen voldsomhed . . .
fra svensk side, er der saa meget mindre grund
nu for tiden, som vi ere baade den forurettede
og den tabende part. Sverige har faaet sin krig
frem; sanktionen er negtet. Vi kunne ikke
glemme dem dette stykke arbeide; vi vide nu,
hvilke unionsbrødre vi have, og hvilke
fordringer de stille ...»
Efter Norges nederlag var der øiensynlig
ikke længere nogen aarsag til krigsfrygt. Men
i den tid, da afgjørelsen endnu var uviss, har
der paa enkelte hold hersket frygt for, at
svenskerne vilde kunne gribe til vaaben.
Redaktør Friele i «Morgenbladet» søgte i
denne uvishedens tid, i en artikel af 12te januar
1860, ligefrem at paadutte Bjørnson, at han
havde talt om udbruddet af en krig med
Sverige, som om den havde været nær forestaaende.
Og «Morgenbladet» fastholdt (den 15de januar),
trods Bjørnsons ligefremme protest, at han
havde Ialt ikke om en ordkrig mellem de to
landes presse og folke-repræsentationer, men om
en virkelig, blodig krig. Man behøver
imidlertid blot at gjennemlæse Bjørnsons artikel i
«Aftenbladet for 10de januar for at se, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
