Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
at øve en uforholdsmæssig magt i vort
samfund, ikke havde sterk nok hjerne til at
beholde lige veglen under den daglige avis-kamp.
Der synes at have været tider, da kampens
lidenskab hensatte ham i en kronisk aandelig
be-rusning, hvorunder han ikke altid formaaede at
se klart. Bjørnson skriver i «Aftenbladet» for
12te januar 1860 blandt andet: «Italienerne
har noget, som de kalder «onde øine». De
tror, at der er øine, som blot ved et blik kan
give det sundeste sygdom, og vi tænkte paa
saadanne øine, da vi saa, at selv vor sidsle
artikel om Sverige har «Morgenbladet» kunnet
forvandle blot ved at give den et blik. — Man
erindrer, at denne artikel halvt for spøg, men
ogsaa halvt for alvor fremstillede
statholderposten og den hele strid som vunden af
juristeriet, at lidenskaberne som to armeer havde sat
sig ned for at vente, medens de lærde parvis
«sloges» (undskyld ordet), og at lidenskaberne
imidlertid søvnede ind ...»
«Morgenbladet» svarer herpaa tre dage
efter, at «Aftenbladet» forsøger altsaa at
bortforklare eller borteskamotere sin letsindige ytring.
Ingen uden «Aftenbladets» nuværende redaktion
har «været saa grænseløs kaad at nævne en
saadan ulykke som en krig mellem begge
nationerne ... Et «saadant overmaal af
letsindighed» har ingen anden udvist, selv ikke Norges
bitreste modstander i Sverige, publicisten
Crusen-stolpe. «Saa bitre og saa ondskabsfulde som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
