Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
det som over Adler vælted,
tiet kan svenskens gule-blaa
liden skam ei bære paa.
Svensken siger, vore minder
have tabt sin glans,
at vi ære lettest finder
ved at laane hans.
Skal vi saa til Lützcn flytte,
lukke denne straatag-hytte,
slæbe farfars gamle stol
ind i svenskens æressol?
Lad det staa, det stakkars skrammel,
vi har faat det kjært:
dertil er den nu saa gammel,
at det er ei værdt.
Og saa sad der nogen i den
saadan op igjennem tiden.
Sverre præst og andre mænd,
som kan ville gaa igjen.
Lad kun svenske adcln svinge
Karl den tolftes hat:
jambred ham til krig som tinge
gaar vi lige radt.
Bliver det for galt derinde,
skal vi vei til Torgny finde,
og saa gjælder det en dag
Nordens store frihedssag.
Den samme personlighed bor i disse linjer
som i Bjørnsons blad-artikler fra den samme
tid eller hos Øivind, helten i «En glad gut».
Saa hvasse som ordene af og til falder, næsten
som sværdhug, er der dog samtidig en lun ro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
