Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ülil
og ligevegt og et humør, som kaster skjemt ind
mellem huggene. Her, som i blad-artiklerne fra
den samme tid, viser det sig, at Bjørnson
allerede nu, ligesom senere paa folkemøder, kunde
bevare en anførers koldblodighed midt i den
hedeste strid. Hvor ofte har vi ikke senere set
ham, som paa dagmødet i 1879, næsten
allermest rolig og behersket, naar modstanderne
blev hidsigst. — Den sidste strofe i digtet sigter
til Olav den helliges saga, hvor Torgny
kagmand reiste sig paa L’psala-ting paa bøndernes
vegne og krævede fred med nordmændene. I
18Ö9 og OU var «Upsala-Posten» et af de syv
svenske blade, som med «Aftonbladet» i
spidsen forsvarede nordmændenes ret i
statholdersagen. Af en artikel i Morgenbladet» for ’2den
mai 1800 ser vi, at en svensk bonde i
«Aftonbladet- hævdede, at den daværende svenske
riksdag, med sin gammeldagse stands-inddeling,
var en repræsensation af privilegerede, alt
andet end udtryk for det svenske folks vilje».
«Gjører Eder selv ligesaa frie som
nordmændene,» roper den svenske bonde. «Gjører
Eder ikke for meget til af, at I har skjænket
nordmændene frihed! Det kan saa være; men
enfoldig er den, som skjænker mere, end han
selv eier.»
Som bekjendt benyttede statsminister de
Geer netop den popularitet, som han vandt
inden de svenske overklasser ved sin
høi-svenske holdning i statholderstriden og revi-
— Collin: Bjørnstjerne Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
