Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
Det var denne udviklings-proces, Bjørnson for
sin egen del havde trang lil at opleve Det var
i visse stykker netop denne karakter-udvikling,
ha n havde fremstillet i Thorbjørn Granliens
saga, og som han i 1859 og 60 atter søgte at
gjennemleve i fortællingerne om Faderen» og
«En glad gut»; et eller to aar senere ogsaa i
«Sigurd Slembe». Alle disse menneske-skikkelser
voksede uvilkaarlig frem i Bjørnsons bevidsthed
som organer for hans egen selvudvikling og
vekst. Han havde brug for dem i kampen mod
sin egen stridbare ærgjerrighed og «troen paa
sin egen kraft og styrke».
Ikke saa, at den unge Bjørnson væsentlig
har speilet sig selv i disse skikkelser, fra
nutiden eller fra den gamle sagatid. Vistnok var
der nogen lighed mellem ham og Arnljot
Gel-line, som reiste hele folke-meningen mod sig
paa vinter-thinget; eller med Øivind Pladsen,
den ærgjerrige gut, som vilde være nummer en,
og som reiste hele bygdens mening imod sig.
Men Bjørnson har vistnok følt det som en
befrielse for sin egen modgang at sætte sig paa
en andens plads og føie medynk med et
menneske, som maatte kjæmpe med langt fattigere
kaar, som Øivind; eller med en langt større
vanskjæbne, som Arnljot. For Bjørnson
valdet vel, som om hans egen lidelse blev liden i
sammenligning med Arnljot Gellines eller Sigurd
Slembes. Han kunde ligesom give hort sin
egen lille sorg til disse to skjæbnens stedbørn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
