Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f) 6 8
og lade den smeltes om til medfølelse, —
ligesom Shakespeare havde skjænket sin skuffelse
og smerte over tidens feil til Hamlet og Troilus,
Timon og Lear og derved lettet sit sind for
tanken paa sin egen skjæbne. Eller som den
blinde, gamle Milton, der efter puritanernes
nederlag var lig den blinde Samson, en fange i
filisternes land, bortgav sin sorg til denne
gammeltestamentlige helt og gjennem medynk
med hans lidelse og ved at laane ham en
digters veltalenhed voksede op over sit eget
tungsind Saadan var det, at Bjørnson nu, i løbet
af den store uveirs-vinter 1*59 l*liO, begyndte
at udforme Arnljot Gellines skikkelse til
afledning af tankerne fra den uret, som øvedes mod
ham selv. Hvilken befrielse for en digter at
tage sin medynk bort fra sig selv og give den
til en, som var hjemsøgt af en langt større
van-skjæbne. — laane ham al sin aandskraft, al sin
digteriske veltalenhed, reise ham et æresminde
paa ruinerne af en selvoplevet sorg!
. . . Hør hvilken medynk, der klinger
gjennem disse ord, som Bjørnson laaner Arnljot:
Som en ménskudt, langliaaret ulv
slæber jeg kring mine store tab,
blodstriben ligger efter
af de rindende saar.
Tit naar ensom jeg sidder
liist i de store skoger,
?>kuer om kvelden ud over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
