Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
som theaterkritiker i «Morgenbladet»; og det
første udkast til «Arnljot Gelline» og snart efter
«Sigurd Slembe», efterat han havde maattet
fratræde «Aftenbladets» redaktion.
Noget af den inderlige trang til at tjene
Norges sag, som han blev hindret fra at bruge,
da man fandt hans optræden mildest talt
ubeleilig, den gav han paa en maade til
«stimanden» og «ugjerningsmanden» Arnljot, som fulgte
kong Olav og faldt for Norge ved Stiklestad.
Senere, under opholdet i Italien, kaldte, han
paany frem kong Sverres skikkelse, ligesom efter
theaterslaget i 1856, og en født høvding som
Sigurd Slembe, — det forskudte kongs emne,
som efter Bjørnsons opfatning brændte af trang
til al gavne Norge, men kun opnaadde at
volde det mandefald og blodtab.
Det er altsaa ikke tilfældigt, at en ny række
af saga-skikkelser fra nu af faar liv i Bjørnsons
fantasi. Man kan vel med fuld sikkerhed sige:
Ligesom hans to første saga-dramaer i nogen
grad fremgik af hans deltagelse i theater-striden
i 1856, saaledes fremgik en ny og endda større
saga-digtning af hans deltagelse i den store
vinter-strid i 1«59 og 1860. Det er ikke mindst
derfor jeg har fremstillet denne vinters
begivenheder saa udførlig. Det er yderst sjelden, at en
literatur historiker har adgang til at rekonstruere
paa en fyldig maade de personlige oplevelser,
som ligger til grund for en hel række af
digter-verker. Somoftest eller næsten altid synker det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
