Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
al eders fagre bygd, —
lysenes klare stjerne-blink
sender sin fred i natten ud.
varsler om kommende morgen
for den dagtrætte mand. —
da gaar lavt gjennem sindet
længslernes dunbløde trækfuglflok.
kagler og vaaren veider,
finder den ei og dør.
l)a jeg hader slet ingen mer.
skjønt jeg fik saar til døden,
stjernerne skinner stille
ned i mit tunge liv » — —
Ogsaa Bjørnson kunde vel i denne tid føie
sig fredløs og forstød!, betragtet næsten som en
ugjerningsmænd, der havde skadet sit land.
Ogsaa han kunde føie reiselyst, længes mod havet
og ud i det fjerne, ønske sig en plads foran
merket i tidens største kampe. Men for ham
var der for tiden intet Olavs-tog, som han
kunde følge. Ingen fylking syntes at have brug
for ham. Men netop fordi hans evner som
handlingens mand blev ledige i nogle aar.
voksede der netop nu frem en ny række
menneske-skikkelser, til hvem han laante sin
overflødige livskraft. Mangfoldige af Bjørnsons
men-neske-skikkelser er, tror jeg, skabt af det
overskud af livs-energi, som der for øieblikket ikke
var brug for i det virkelige liv. I slige ledige
stunder er det, at Bjørnson skaber nogle af sine
skjønneste verker: «Mellem slagene» og snart
efter -Synnøve», efterat han havde mistet sin post
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
