Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f)7(>
slig storkar, at han ikke lod sig nøie med et
almindeligt gifte, men stod efter bygdens bedste.
Baade Øivind og Marit lik bvgdesnakket imod
sig, især da de ofte mødtes mod de gamles
vilje. «Nn gjælder det, tænkte Øivind, at
prøve fartøiet, og han følte en kraft i sig til at
træde trodsig op midt i snakket og skammen,
som løftede paa tankerne, spændte modet ud og
gav koldsindighed.
I den senere form, hvori Bjørnson udgav
fortællingen som bog, er der udeladt adskilligt.
Især i skildringen af, hvorledes Øivind og Marit
trodser snakket og bagtalelsen og ved sin
trofaste og modige udholdenhed og sit gode humør
til syvende og sidst vender bygdens mening om
til fordel for sig.
Men naar man læser disse kapitler (Ilte til
13de. trykt i Aftenbladet» !kle, 10de og Wde
mais 1800) i den oprindelige form, faar man et
sterkt indtryk af, at Øivinds saga for Bjørnson
var noget mere end en ærgjerrig husmandsguts
kamp for at blive nummer én i bygden og
vinde dens gjæveste jente. Det er paa en maade
hele det unge Norge, som er helten i denne
fortælling, - det er kampen for norsk scenekunst,
som endnu blot var som en husmandsgut i
forhold til den danske, og i det hele kampen for
en selvstændig norsk kultur paa en tid, da
mange af landets ypperste hoder var lilbøielige
til at anse Norge altfor lidet og fattigt til at
skabe en selvstændig kultur. Norge var en alt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
