Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O ( I
for arm husmand til at være slig en storkar,
sa’ Vinje.
Men at det unge Norges kamp for at hæve
sig op over husmandsguttens kaar blandt
nationerne er individualiseret i en ærgjerrig
bondeguts aarelange og tappert udholdende kamp for
at vinde en ung pige, som trodde paa ham og
holdt af ham, — dette er det, som giver
fortællingen dens uforgjængelige ynde og friskhed.
Kampen for et nyt norsk drama og en norsk
scenekunst, kampen for Norges befrielse fra sin
husmandsstilling under Sverige, — alle disse bilre
kampe fra 185(.’og(i0 er i Bjørnsons fantasi blevet til
en straalende fortælling om kjærlighedens magt.
Denne fortælling, som Bjørnson skrev paa,
naar han havde tid, var det middel, hvormed
han, den stridbare og voldsomme, atter og atter
renstemte sit sind under kampen og ligesom
holdt sig selv for øie, at det alene var ved sin
sterkere kjærlighed, at han engang skulde seire.
Han spotter etsteds i fortællingen ligefrem over
digternes klagesang over ulykkelig kjærlighed.
En kjærlighed, som er sterk nok og gjensidig,
kan ikke være ulykkelig! Den seirer tilslut,
fordi den af alle magter er den mest udholdende.
Nu, henved halvhundrede aar bagefter, da Norge
har vundet sin plads blandt nationerne og ikke
længer er husmand under nogen, er der noget
rørende ved dette, at det var midt i sin
ungdoms bitreste strid og paa en tid, da han havde
en voksende opinion imod sig, at Bjørnson
3X — Collin: Bjørnstjerne Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>