Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S9G
blivende ved, end at der sker forandring i den
engang fattede beslutning.» «Det er meget at
beklage,» siger den samme indsender, at hr.
Bjørnson, der i sine smaafortællinger, «Synnøve»
og «Arne», har vist sig i besiddelse af en saa
overordentlig digterbegavelse, at han i denne
henseende neppe overgaaes af andre norske
digtere end Holberg og Wergeland, ikke kan
afholde sig fra at træde udenfor den ham af
naturen anviste aandelige virksomhed.»
Bjørnson svarer herpaa: «det er nu bleven
g rund[e] modi- at optræde belærende ligeoverfor
mig, slænge i mig et digternavn, og saa, medens
jeg forudsættes graadig at tygge herpaa, fraliste
mig sund forstand, moralsk ligevegt, den
dyrebare ret til virksom deltagelse for dem, jeg tror
ulykkelige!» . . . «Jeg ved nok,» siger
Bjørnson. «at nede i ungdommen kan man lettere
vække sympathi for en romantisk saakaldet
helt, der «optraadte paa fædres vis», dræbte
koldt sin fiende, bar 15 aars hævn, slog
ubarmhjertig ned hver modstand, — lettere vække
sympathi for ham end for en svag karakter,
med alle de — slet ikke romantiske — feil, som
følger deraf. Men hos alle sindige folk, og
fremfor alt bos religionens mænd, er naturligvis
sympathien sterkest for den svage.
Da denne artikel blev skrevet, havde
opinionen vendt sig afgjort til fordel for benaadning.
To dage efter at «Morgenbladet havde
meddelt amtmandens og fogdens forføininger til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
