Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
netop i det samme statsraad, hvori
statholder-sagen blev negtet kongelig sanktion.
Efterretningen om udfaldet af de to spændende
strids-spørsmaal indtraf i Kristiania dagen efter, paa
en skjærtorsdag. Dette sammentræf gav et
vittigt hode i Illustreret Nyhedsblad» anledning til
den noget haltende sammenligning, at kongen
havde føiet folket, som raabte: «Giv os
Barra-bas løs! I virkeligheden havde jo det
norske folk selvfølgelig endnu langt mere
samstemmig krævet statholderembedet ophævet.
Arne Kulterstad blev paa grund af sin gode
opførsel i fængslet senere sluppet paa fri fod,
efter, saavidt vides, ca. 1<S aars straffetid. Han
reiste til sine sønner, som imidlertid var
udvandret til Amerika, hvor Bjørnson traf ham over
tvve aar senere, i 1881. Aaret før han døde,
77 aar gammel, i 1902, sendte Arne Bjørnson et
brev, hvoraf et uddrag er meddelt i denne bogs
første bind (side 81).
Bjørnsons optræden i denne sag har
biografisk interesse især i to henseender. Den
viser Bjørnsons medfølende" hjertelag og trang
til at sætte sig paa det enkelte fedende
menneskes plads, i forening med sund
virkelighedssans og frihed for overspændt eller falsk
romantik. Men sagen kaster netop derved ogsaa
sidelvs over en side ved hans menneskeskildring,
nemlig det forholdsvis uromantiske ved hans
svn paa forbryderne. For den unge Bjørnson
var der noget svagt ved den i visse henseen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
