Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
der saa vældige Halte-Hulda, ligesom ved Aslak
og hans mor i Synnøve Solbakken». Det var
utvilsomt netop det forholdsvis nøgterne og
realistiske syn, som gjorde, at Goldschmidt og
de fleste andre kritikere fandt Halte-Hulda uskjøn
og upoetisk. Hun var ligefrem pathologisk,
erklærede Johan Ludvig Heiberg. Hun forekom
de allerfleste af datidens læsere altfor
usvmpa-thisk til at være hovedperson i en tragedie.
Man fandt det ligesaa forunderligt, at Bjørnson
havde valgt en saa frastødende karakter til
heltinde, som enkelte fandt det uforklarligt, at
Bjørnson interesserede sig saa varmt for
benaadning af en dødsdømt forbryder, hvem han selv
skildrede som en usympathisk, — ja, en
ligefrem upoetisk forbryder!
Det er neppe tilfældigt, at paa samme tid,
som opinionen var begyndt at vende sig afgjort
til fordel for Bjørnsons opfatning i striden om
Arne Kulterstad, —• nelop paa samme tid er
det, at Bjørnson lader trykke det før nævnte
trettende kapitel af «En glad gut». Der
fortælles i dette kapitel («Aftenbladet , 17de mais),
at folkemeningen i bygden vendte sig nu helt
om til fordel for Øivind og Marit. Vi kan
forstaa, at netop nu kunde Bjørnson hjælpe Øivind
med sangen «Løft dit hoved, du raske gut!»
Her synes vi tydelig at kunne se en personlig
oplevelse omstøbt i uforgjængelig digtning.
Ligesom Bjørnson lod Øivind gjennemgaa
ydmygelser, naar ban selv gjennemgik saadanne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
