Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
gynder med «Et farligt frieri» og Mellem
slagene», dukker op igjen i En glad gut og i
Arnljots møde paa vinterthinget. Til
udformning af denne strid, som er et hoved-thema i
Bjørnsons digtning, benytter ban et gammelt
poetisk motiv, striden mellem beileren og
brudens far (eller bedstefar), — et motiv, som han
fandt i sagaerne saavel som hos Shakespeare
og i det ny-franske lystspil. Til eksempel i
sagaen om Haakon Haakonssøns kamp med
Skide (et emne, som Bjørnson lidt senere
arbeidede paa, men gav afkald paa, da Ibsen udgav
«Kongsemnerne»), i Shakespeares «Borneo og
Juliet» og «Othello», i Poiriers svigersøn af
Augier og Sandeau samt Mademoiselle de la
Seigliére af den sidstnævnte forfatter. Bjørnson
skabte noget nyt ud af dette motiv, fordi han
gav det en ny psykologisk drivkraft: sin egen
og det unge Norges ærgjerrighed og livsmod.
Det er morsomt at lægge merke til, al
Bjørnson i løbet af denne begivenhedsrige vinter,
da man skulde tro, at lian havde hænderne
fulde som deltager i dagens strid, havde
fantasikraft nok tilovers til paa én gang at digte en
nu-tidsfortælling og paabegynde et epos fra sagatiden.
En glad gut» og «Arnljot Gelline» svarer til
hinanden ganske som «Synnøve Solbakken og
Halte-Hulda . Themaet er delvis det samme:
en ung og ærgjerrig mand, som søger at vinde
bygdens ypperste jente, men kommer i strid
med hendes far eller bedstefar. Her, som to-tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
