Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
aar forud, ender nutidsfortællinger! lyst og
forsonende, mens saga-digtningen ender tragisk.
Det var som 0111 den unge Bjørnson paa en
gang vilde prøve begge veie. Men
farveforskellen mellem de to verker og tider er ikke
tilfældig. Den gamle tids ærgjerrighed valgte den
voldsomme vei, mordbrand og drab, og denne
vei var tragisk, — for Eyolf Finsson og Hulda,
soin for Arnljot Gelline og Sigurd Slembe.
Derimod skulde nutidens unge ærgjerrighed
netop af det gamle Norges erfaring lære at vælge
fredens, taalmodets, det udholdende arbeides vei.
Og den vei skulde ende med forsoning. Øivind
Pladsen vilde, som der staar, -beleire gamlingen,
Ole Nordistuen, med gode gjerninger». Det
skulde vise sig, at «det grodde, der hvor han
havde saadd». Mon det ikke er paa denne maade,
at den unge Bjørnson selv vandt Norge over paa
sin side? Og at hele Norges land vandt sin ret?
Ikke ved vikingefærd, men ved at udføre
kulturarbeide har nordmændene vundet Europas
anerkjendelse som nation. Arbeidets vei har
ført til seier.
«Arnljot Gelline» er forøvrigt saa yderst
forskjellig fra fortællingen om «Eu glad gut», at
man ikke let falder paa at søge nogen
sammenhæng imellem dem. Og vidt forskjellig fra begge
disse verker er «Faderen», hvor hovedpersonen
ikke længere er en ung mand eller kvinde, men
en gammel storbonde. Og dog staar ogsaa
«Faderen» i nær tanke-forbindelse med begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
