Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
prækener i (len samme aand. Grundtvigs tro
var dybt og sundt paavirket af den kristelige
angelsaksiske literatur. Og netop denne form
af kristendom - Gudsforholdet som
troskabs-forbund med en verdenshøvding og deltagelse
i kampen for en verdens-fremgang —, havde
den unge Bjørnson inddrukket af de gamle
norske kongesagaer, endnu før han traf
Grundtvig. Især kanske af de kapitler i Olav den
helliges saga, som handlede om Arnljot Gellines
antagelse af kong Olavs tro. Derfor var det
atter og atter til denne samme enkle beretning
hos Snorre, at Bjørnson vendte tilbage, naar
han følte behov for en fornyelse og uddybelse
af sin kristentro. Han trængte den haardt i
det store kampaar, 1859 til 00, hvorfor han
ogsaa netop da begyndte paa at levendegjøre for
sig Arnljot Gellines livshistorie. Ilan trængte
den atter sterkt i tiden kort forud for 1870, da
Arnljots epos blev skrevet færdig. Thi da var
der begyndt en ny stridens tid i Norge, og
Bjørnson stod da, som i 1859 og 1860, som en
«landsens best midt i tigerstaden», - han
trængte al religionens hjælp for at renstemme
sit sind, saa han kunde synge, i 1^70:
«Jeg kjæmper helt foruden had».
Dette, tror jeg, er den unge Bjørnsons
forbold til kristendommen og til Grundtvig. Det
er umuligt at forstaa den lyse farve i Bjørnsons
ungdoms-fortællinger, og dybden i denne lyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
