Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
Man kunde endog fristes til at sige, at det
religiøse element er sjælen i hans digtning. Uden
den religiøse livskunst, i denne eller i en anden
form, er høi stræben og kraftigt livsbegjær som
en stiv og skjør ting, som let brydes itu, fordi
den ikke kan bøies. Gjennem religionen har
kulturmennesket ikke alene lært at udvide sin
egoisme og indordne ærgjerrigheden under
forbunds-troskab, men i det hele lært sig til en
smidigere, blødere, bøieligere livskunst, som
kunde tage modgang og smerte som en prøvelse,
hvorunder man bøiet’ sig for atter spænstig
at rette sig i veiret.
Men var ikke den unge Bjørnson specielt
«Grundtvigianer»?—vil inan spørge. Under sil
ophold i Kjøbenhavn vinteren og vaaren 1856—
57 blev Bjørnson sterkt grebet af gamle
Grundtvigs mægtige personlighed. Bjørnson hørte
hyppig hans prækener og knyttede venskab for
livet med Grundtvigianere som billedhugger
Borch og andre, ligesom senere med
Grundtvig selv. Men man tager neppe feil ved at
sige, at hvad der drog den unge Bjørnson
til Grundtvigs kristendom, var dens saa at
sige gammelgermanske og sagalignende
karakter. Det har neppe været tilstrækkelig betonet,
at Grundtvig ialfald for en stor del bentede
fornyelse af sin kristentro ved at gaa tilbage til
kristendommen i den storstilede episke form,
hvori den blev forkyndt for angelsakser og
nordboere, til eksempel i Cædmon-digtene, og i
40 Collin: Bjørnstjerne Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
