Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
I skin af Kristi tro» kunde bønnen slaa «en
regnbu-bro op igjennem verdens uveir», som
det næsten endnu skjønnere heder i digtet «For
de saarede», skrevet under den fransk-tyske
krig i 1*71. Ligesom Grundtvig sammenflettede
sin tro paa verdens fremtid med troen paa
Danmarks, saaledes var ogsaa for den unge Bjørnson
troen paa Norges fremgang inderlig indforlivet i
hans lyse tro paa en verdens-fremgang, styret
af en guddommelig høvding. Hele historien
var som et skinnende tog, «livstoget», som han
kalder det i sit digt til Welhaven, i lighed med
det Olavs-tog, hvortil Arnljot og hans følge
havde sluttet sig. Bjørnsons episke digt om
Arnljot Gelline, som først blev afsluttet i 1870,
og som altsaa indrammer et helt tiaar i
Bjørnsons liv, kan ved sin dybe og sjælfulde
skildring af en typisk religiøs selvudvidelse staa som
et monument over hele den fornyelse af
gammel-germansk kristendom, som brød sterkest frem med
Grundtvig. Og denne store danske folkelærer
og digter, som jo ogsaa bragte det
mythologiske element i kirkelæren til at vokse med
en ny mythe (om «det levende ord»), kunde man
kalde for den sidste store kristne kirkefader.
Ft hovedtræk i den unge Bjørnsons som i
Grundtvigs kristendom (og i den
gammel-ger-manske) er mandigt livsmod og kamplyst, men
ogsaa evne til barnlig hengivelse. Denne
smidige og saa at sige rytmiske veksel mellem
fremtrængende ærgjerrighed og evne til at finde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
