Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
kritik af «Arne , maa lian atter, som under
sit første ophold i Kjøbenhavn, have havt en
fornemmelse af, at lian «kom ind i et lunere
klima».
Angaaende forskjellen mellem Bjørnsons
fortællinger og Auerbachs tyske «Dorfgeschichten»
fremhæver Clemens Petersen, at for Bjørnson
var den norske bonde det samme som det
norske folk.
I sammenhæng med denne træffende dom
af en samtidig dansk kritiker kan det maaske
være paa sin plads at indskyde nogle ord om
Bjørnsons forhold til Auerbach og andre
forgjænger. Bjørnson har selv meddelt, at han
kun havde læst et lidet brudstykke af
Auerbach, da lian skrev «Synnøve». Derimod ingen
af Blichers eller George Sands bondefortællinger.
Han kjendte altsaa en smule til Auerbach
gjennem direkte indtryk og havde vel desuden
gjennem Østgaards enkle og fintstemte lille fortælling,
En fjeldbygd», seet et lyst norsk gjenskin af
Auerbachs kunst. Østgaard var jo en elev af
Auerbach, hvis verker P. Chr. Asbjørnsen havde
gjort ham opmerksom paa. Først under
opholdet i Bergen læste Bjørnson flere verker af
Auerbach. Deriblandt utvilsomt «Der
Lehn-hold), som af Østgaard i 1858 blev udgivet i
norsk oversættelse under navn af Storbonden
og hans sønner». Af denne fortælling er
Bjørnson efter mit skjøn ikke ganske upaavirket i «En
glad gut» og kanske ogsaa i «Faderen». Auer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
