Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bachs i det liele temmelig mørke billede af
storbønderne og af det tragiske forhold mellem
den gamle og den unge slegt har utvilsomt
gjort et betydeligt indtryk paa Bjørnson. Derom
vidner ikke mindst Bjørnsons skitser «Fra
Bergens stift . trykt i «Aftenlæsning»,
Kjøbenhavn lxßl. Men foruden at Bjørnson er
en endnu større digter end Auerbach, er der
ogsaa den store forskjel, at Auerbach fremstiller
en gammel selveierstand, som ialfald delvis var
i sin opløsning, og studerer denne bondestand
som en merkelig fornlevning, med en lilosol’s
interesse, medens den unge Bjørnson ser paa
den norske bonde — især ungdommen — som
det folkefærd, der netop nu var i opsving og
var bæreren af Norges fremtid. Deraf
forskjellen mellem den, trods alle tragiske
episoder. lyse grundstemning hos Bjørnson og den
fremtrædende mørke kolorit hos Auerbach. Den
tyske kritiker Julian Schmidt udtalte ved denne
tid: Auerbach viser landlivet ... i sin indre
spaltning og opløsning. Udbyttet derved blir
ikke nogen forhøiet livsglæde, men en skarpere
sans for det karakteristiske. Hans fortællinger
er at regne som studiebøger, fraregnet enkelte
udmerkede frembringelser .
Men foruden at Bjørnson sandsynligvis har
lært noget af Auerbach i sit kritiske syn paa
storbønder, i Fn glad gut» og Faderen , er der
en af de allerypperste episoder i En glad gut .
som kanske maa antages at være bygget paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
