Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
Hvad angaar Bjørnsons forhold td Blicher,
kunde man falde paa at tænke sig, at hilledet
af Sæmund Granliens brutale afstraffelse af
tjenestegutten Aslak i «Synnøve Solbakken»
opstod ved en kontrast-association mellem Blichers
«Presten i Veilby (fra 182!l) og Bjørnsons far,
som ogsaa kunde blive mægtig vred, men som
dog eiede en ganske anden selvbeherskelse og
sindsro end den ulykkelige Veilby-prest.
Bjørnsons far har for nogen (lel været model for
Sæmund Granlien, ligesom Bjørnstjerne Bjørnson
selv (i forening med Baard Hammervold) for
hans søn Thorbjørn. Men den lille lighed med
Blichers fortælling er dog maaske blot en
tilfældighed. Scenen mellem Sæmund og Aslak
har snarere en ganske anden oprindelse. Det
maa jo ikke glemmes, at fortællingen om
Thorbjørn og Synnøve opstod ved en
sammensmeltning af indtryk fra nutidens bønder (eller folk
af gammel bondeæt) og fra sagatidens
mennesker. Og det er ikke vanskeligt at se, fra hvilken
af de gamle sagaer Bjørnson bentede træk, som
han trodde at gjenfinde i formildet form hos
sin far og hos Baard Hammervold og hos sig
selv. Det er Egils saga, som utvilsomt ogsaa
har været Bjørnson fil hjælp ved udformningen
af Halte-Hulda og Eyolf Finsson. Egils far
Skallagrims forfærdelige berserk-raseri overfor
Thord Graneson har sandsynligvis havt ind
flyselv offentliggjorde den förste sang af «Arnljot Gelline» i
det samme maanedsskrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
