Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
han var en begejstret og klar lærer. Til
malerisamlingerne førte først Valdemar Wille, siden
Philip Weilbach mig. Den siste gav mig
adskillig kunsthistorisk viden. I Goldschmidts
omgang fik jeg en længsel til renaissancens
bygværker, ikke saa meget kirkerne som slottene.
Men, forunderlig nok, jeg trodde, de var mere
aapne, mere solfyldte, enten nu fejlen laa i
hans fremstilling eller i mit sværmeri nætop
for del.
Da jeg tre aar efter koin tilbage til
Kjøbenhavn, traf jeg Høyen selv i Martin Hammerichs
hus. Siden traf jeg i ministerchefen Hall’s hus
hans hustru, datter av den græske kunstkjender
Brøndstedt, for hvis minne jeg havde stor
ærefrygt. Især var bekjendtskabet med Hammerich
og Høyen frugtbart.
Utvilsomt nævner jeg ikke alt og alle; men
man vil forstaa, at helt uforberedt var jeg ikke,
da jeg henimod jul satte avsted over Alperne.
Det skete dengang over Semmering. Det første,
jeg saa av Italien, var Triest, den omstridte
østerrigske havneby.
Jeg glemmer aldrig, da jeg paa jagt efter
vor norske konsul kom ned til havnen, synet
av landskabet og havet, av sjauerne i sine
lasede kapper, deres holdning, gang, øjne,
arm-og haand-bevægelser. Det gav tilsammen et
tilforladeligere billede av græsk-latinsk historie
end alt jeg til da vidste! Den stærke havfarve
syntes mig Iliadens egen, utsynet over den
41 — Collin: Bjørnstjerne Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
