Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
drømmende indførelse af talende trær paa H. C. Ander»
sens vis». «Men trods hine og andre mindre bifaldsvær»
dige enkeltheder er dog fortellingen norsk i sin grund»
tone og gjennemluftet af en varm poetisk strømning.»
J. E. Sars meddeler, at Botten»Hansen fik skjend
av flere medlemmer av hans literære kreds, fordi han hadde
anmeldt Bjørnsons fortælling saa gunstig. Men kort efter
indtraf der noget, som mændene av den ældre literære
skole ikke hadde beregnet. Bjørnson hadde i Kristiania
faat mange imot sig ved sin undertiden haardhændte pole»
mik mod A. Munch og navnlig Welhaven, hvem han den»
gang betragtet fra en Wergelandianers ensidige standpunkt;
og ikke mindre ved sin djerve kamp mot de danskes
fortsatte herredømme over den norske hovedstads teater.
Intet kunde derfor komme mere uventet end at netop den
danske kritik stemplet Bjørnsons nye fortelling som et
mesterverk. Redaktør Friele, som dengang endnu var
Bjørnsons ven og hadde hjulpet ham paa flere maater,
viste ham den store tjeneste efter det toneangivende danske
blad «Fædrelandet» at avtrykke Clemens Petersens anmel»
deise av «Synnøve» i sin helhet («Morgenbladet» for lite
oktober 1857). Og hermed, kan man si, var slaget ugjen»
kaldelig tapt for dem, som vilde ha fortellingen reducert
til et ganske smukt litet begynder»arbeide, som kunde mot»
tas med tak i saa fattige tider. Clemens Petersen frem»
hæver, at «karaktererne er udmerket fremstillede» . . .,
med en psykologisk finhet, der er uovertræffelig, . . .
«gjennem en fuldendt episk form; uden spor af refleksion
eller andre armodens hjælpetropper stiller digteren os her
sine figurer simpelt og ligefrem for øie, og dog er de
gjennemsigtige, saa man ser dem lige ind i hjertet. Uden
mindste anstrengelse, men helt som ved et trylleri staar de
lyslevende for os: med et penselstrøg er der skabt dem
en evighed . . . Det er, naar man har læst denne bog,
som om man havde levet længe oppe mellem norske bøn»
der». Clemens Petersen finder vistnok, at fortællingen har
enkelte mangler; mellem sjette og syvende kapitel savner
han et helt kapitel. Og hvad stilen angaar, tror han, at
et ord som «skvat» er et av Bjørnson lavet «onomato»
poietikon af temmelig slibrig slags»(!) Men til gjengjæld
finder han i «Synnøve Solbakken» . . . «mere hjertekraft
og mindre mundstyrke end hos Grundtvig, mere tyngde,
men ogsaa mere prosa end hos Runeberg»; og han forut»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
