Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
sier, at Bjørnson «mulig vil komme til at bære større
byrder end Tidemand». I et privat brev til en dansk
ven skrev digteren og presten Christian Hostrup bl. a.:
«Den bog bebuder en virkelig digter, en stor digter, en
banebryder» . . . Og i et brev til en norsk ven: «Det er
en digter der er traadt op, den betydeligste, I har havt
siden adskillelsen fra Danmark . . . Det kan nok være at
nu er eders tid kommen, da I skal ta luven fra os for en
tid» . . .
I det hele kan det ikke negtes, at den danske literatur»
bedømmelse her, som ofte senere, viste sig at være vor
hjemlige kritik overlegen. Imidlertid kan det ikke sies,
at det var de danske, som først opdaget, at «Synnøve»
var et mesterverk. Ti mange hadde straks fra først av
en umiddelbar følelse av dette ogsaa i Norge. Men uten
den kritiske hjælp fra Danmark vilde man i videre kredse
neppe ha stolet saa trygt paa sin umiddelbare følelse. Og
da Bjørnson gjennem sine stridbare avis»kritiker hadde
lagt sig ut med næsten alle autoriteter i Norge — han
hadde snertet ogsaa P. Chr. Asbjørnsen og Botten-Hansen
—, vilde neppe nogen norsk literat dengang ha været i det
rette humør overfor Bjørnson til at yde ham en varm og
uforbeholden anerkjendelse.
At «Synnøve» ogsaa i Norge vakte sterk anklang, frem»
gaar ikke alene av Botten»Hansens og senere N. Mejdells an»
meldelser, eller av den anførte ytring av Kahrs, men ogsaa
av en liten anekdote, som er mig fortalt av en av Bjørn»
sons artiumskamerater, M. Greve, senere i mange aar riks»
hospitalets direktør. Kort efterat «Synnøve» var utkommet,
kom denne Bjørnsons ven ind til skomaker H., en av by»
ens mest ansete haandverkere, som lot falde nogen ord
om, at han agtet at sætte Bjørnson i gjældsfængsel paa
grund av et større antal ubetalte støvler. Bjørnsons kame»
rat spurte: «Har De læst «Synnøve Solbakken»?» —
«Nei.» — «De skulde ialfald læse den, før De bestemmer
Dem.» — Næste gang de møttes, sa skomaker H.: «Ja,
nu har jeg læst «Synnøve Solbakken». Gjælden kan staa
indtil videre,» — en for Bjørnson dobbelt værdifuld kritik,
da den foruten at avverge en ubehagelighet gav haab om,
at fortællingen kunde bli en folkebok.2
1 Anført av prof. H. Koht i «Verdens Gang», ’/t 1905.
’ Gjældsfængsel (paa kreditors bekostning og efter hans forlangende)
blev i Norge først avskaffet ved lov av 1874.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
