Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Kanhænde hun ogsaa selv egget dem op, som Maria i
«Paa Storhove». Ti hun er syk paa sjælen. Hendes
livslyst — den «flk jo aldrig lov». Hendes blodfulde livs«
trang er blit hjemmets og egteskapets fange. Gjennem
dette træk er hun beslegtet med Halvard Gjæla i «Mel«
lem slagene», og i grunden ogsaa med Arne og Sigurd
Slembe, som er hjemmets fanger gjennem det baand, hvor«
med de er knyttet til den ensomme mor. Atter og atter
dukker dette motiv frem i Bjørnsons digtning, at den
hungrige livslyst river og sliter i pietetens baand. Under«
tiden holder de, og undertiden blir de sprængt, — men i
begge fald knyttes de fastere i digterens sind.
Om een ting er Bjørnson og Ibsen allerede fra først
av enige: den indestængte lykketrang kan bli til spræng«
kraft. Selve livshungeren kan bli en livsfiendtlig, ødelæg«
gende magt. Men «der er noget godt inde i feilene»,
i selve den ødelæggende kraft, ogsaa derom er de to dig«
tere enige. Kun at Bjørnson fremhæver det som en svak»
het eller en sygdom, at et enkelt livsbehov isoleres fra de
andre. Halte«Huldas indestængte livslyst slaar ind og
blir til feberhete drømme. Hendes utilfredsstillede kjær«
lighetstrang blir, gjennem fire og tyve aars drømmeliv, til
en altopslukende, monoman lidenskap. Al hendes lykke«
trang fortætter sig, som ved en bylddannelse, i et eneste
behov, som suger kraften fra de andre. Da hun endelig
møter den unge mand, som synes at svare til hendes
drømme, staar elskovslykken sammen med ham for hende
som selve livet.
«Jeg sat en skygge her og flk se livet
og grep saa efter det med sugekraft
som maanen efter jorden».........
Disse kvelde blev
en pakt imellem os foruten ringe . . .
Ti vore møter var en skyndsom flugt
fra fortids jammer og fra ensom tænkning;
tilbake ingen saa; men øieblikket
laa ti aar frem i lystens solskinssitter,
og angsten for idag, den skalv deri
med ny og mægtig vellyst; ti den lo!»
Eyolf Finsson, stykkets anden hovedperson, ogsaa han
er en stavnsbunden, i den nye tids fredelige vilkaar, — en
vikingenatur, som finder det for tamt ved dronning Eufe«
mias kjælne hof. Men hans natur er sammensat, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
