Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
«Iovermorgen alt seil sættes til!
Længsel det heiser, frygt vil skyve paa»......
Men han staar der ubevægelig. Han grunder over
dette gaadefuldt ufrie ved lidenskaperi. Han vilde ikke
dræpt Gudleik, hendes mand, skjønt utfordret av ham og
opegget med smædeord. Han vilde allikevel ha latt ham
gaa i fred. Men før han visste om det. — «stod vi der
tause i den bleke strid». Og Gudleik faldt.
«Før jeg det aner, har det taget liv, —
staar mørk fremfor mig og er bleven handling.»
Han lover allikevel at følge med til Island. Men først
nødes han til at verge sig mot gamle Aslak, som er
kommet hjem for at ta hevn for sin dræpte søn. Eyolf
fælder den gamle mot sin vilje, til selvforsvar. Og han
utbryter tungsindig og træt:
«Din elskov falder mig litt kostbar, Hulda.»
Han vil gaa til kongens gaard, og en angst stiger op
hos Halte»Hulda; ti i kongens gaard er Svanhilde, som
var kommet dagen forut i dronningens følge.
I styrkeprøven mellem de to kvinder seirer Svanhilde,
ved godhetens magt. Men hun seirer ikke fuldstændig i
Eyolf Finssons sind. Der er endnu noget tilbake i hans
natur av den gamle vikingelængsel. Han vakler mellem
to tiders kultur. Og dette volder hans undergang. Han
maa endnu engang se Hulda, selv om det bare er for at
si hende farvel. Men da han er kommet ind i stuen,
stænges døren efter ham, og Aslakssønnerne stikker ild
paa huset, opegget av Hulda, hvis skuffede elskov er blit
til hevntørst. Hun lar sig brænde inde sammen med ham
for i det mindste i døden at kunne holde ham fast. Efter
hvad Bjørnson selv har meddelt, saa han det sidste optrin
for sig i en drøm, paa hotel Phønix i Kjøbenhavn. Da
han en morgen skulde stige ut av sengen, lød den sidste
— senere forandrede — replik endnu i hans øren: «Har,
jeg dig nu, Eyolf?»
Altsaa en kvinde, som søker at fange og fastholde en
ung mand, der ønsker at slippe løs, — dette er utgangs»
punktet, ut fra hvilket hele dramaet er bygget op. Bjørn»
son har ved en anden leilighet, paa mit spørsmaal om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
