Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
erotiske lidenskap som en makt, der kan fange mennesket
i et garn. Fra dette træk i den danske digters saga»drama
har Bjørnson, hvis jeg ikke tar meget feil, slaat en tanke»
bro over til en komedie av Scribe, «En lænke» (Une
Chaine), som han med rette hadde rost som et av Scribes
beste arbeider. Allerede i «Mellem slagene» forekommer
forresten en lignende tanke, knyttet til et billede, som
synes at stamme fra Bjørnsons barndom En av de mer»
keligste repliker i «Mellem slagene» er denne: «Den
lidenskap, den lidenskap, den kan rende sig fast som
Absalons lange haar.» Dette billede av den unge Absa»
lons skjæbne har formodentlig fulgt Bjørnson fra hans
første undervisning og litt efter litt gjennem hans opvekst
og ungdom vokset sammen med hans egen oplevelse av
lidenskapens eftervirkninger. Den ubeherskede lidenskap
fanges av sine følger, som den slæper efter sig uten at se
dem, — likesom Absalons lange haar. Dette mægtige bil»
lede dukker frem paany, efter mere end en menneskealders
forløp, som titel paa Bjørnsons næstsidste fortelling. Hvad
der hos Scribe var et ikke synderlig dypt følt lystspil»
motiv, og hvad der i Oehlenschlägers tragedie streifes tem»
melig flygtig, stod for Bjørnson i det sterke lys fra hans
egen lidenskabelige naturs selvopholdelsesdrift.
Der er forresten et andet av Bjørnsons skuespil, hvor
en del av motivet minder endnu mere om «En lænke»,
nemlig «Laboremus». Og det er høist sandsynlig, at
«Halte»Hulda» og «Laboremus», trods den store avstand
i tid, paa en maate hænger sammen, skjønt de to hoved»
personer er vidt forskjellige mennesker. Det Scribe’ske
motiv (lidenskapen for en gift kvinde som «en lænke»
for en ung og begavet mand, hvis sind mere og mere
drages til en ung og uskyldig pike) er i «Halte»Hulda»
digtet overmaate langt bort fra det franske lystspil. Litt
nærmere, ialfald paa et enkelt punkt, ligger handlingen i
«Laboremus», hvor den unge mand, som fanges i en
lænke, er komponist, likesom hos Scribe, men hvor han
rigtignok befries paa en ganske anden maate. I begge
stykker, likesom senere i «Leonarda» (hvor et av moti»
verne er hentet fra et andet skuespil av Scribe), har Bjørn»
son behandlet denne forgjænger som Shakespeare behand»
let ældre skuespildigtere og fortællere: han laante noget
av deres ydre handling eller «intrige» og hævet den op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
