Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Bjørnson beundret hos Scribe var jo ogsaa netop dette
hærfører«talent i ordningen av det dramatiske kamp«
spil.
Det maa desuten ikke glemmes, at Scribes banale psy«
kologi ved den sceniske opførelse for en ikke liten del
blev dækket av fremragende skuespillere, som gav hans
marionet«figurer kjøt og blod. Av og til er der virkelig
ogsaa gode tilløp hos Scribe og hans medarbeidere til en
dypere indtrængen i karaktererne, likesom der er tilløp til
problem«drama. Dertil kom, at saa poetisk begavede kritikere
som Bjørnson ubevisst digtet Scribes figurer og motiver
videre i retning av psykologisk utdypning; eller uvilkaarlig
indsatte nye personer paa de Scribe’ske figurers plads.
Ganske paa lignende maate, som Shakespeare ikke kunde
se eller læse om en spændende handling i tidligere skue«
spil, fortællinger eller krøniker, uten at skyggeagtige per«
soner uvilkaarlig blev levende i hans bevissthet, saaledes
var det, at motiver og situationer hos Scribe og andre
franske forfattere vokste og fik nyt liv i Bjørnsons og
Ibsens fantasi. Hos Ibsen er baade fru Inger og Nils
Lykke ganske anderledes individuelle og særprægede skik«
keiser end hertuginden av Marlborough og Bolingbroke i
«Et glas vand» av Scribe. Det samme gjælder Bjørnsons
Eyolf og Halte«Hulda, i forhold til personerne i «En lænke».
Allerede som skolegut hadde jo Bjørnson ikke kunnet
læse Walter Scotts eller Ingemanns romaner, uten at nye
skikkelser eller optrin uvilkaarlig vokste frem i hans gjen«
fortælling.
Som teaterleder i Bergen opførte Bjørnson «En lænke»
av Scribe (som reprise), omtrent ved den tid, da hans egen
«Halte«Hulda» utkom i trykken. Men ved denne tid følte
Bjørnson det, som om han var færdig med Scribe. I en
artikel i «Bergensposten (28de mars 1858), som indehol«
der noget av en kommentar til «Halte«Hulda» sammen
med en vurdering av Ibsens «Hærmændene», skriver Bjørn«
son følgende: «Den Scribe’ske komedie er færdig i Frank«
rike — ideelt — og tildels faktisk; likesaavel som hele den
snusfornuftige gamle tid, som har skapt den . . . Der er
nogen ganske faa enaktsstykker, som vil holde sig; men
blot som smaa netheter; hele resten stryker med den tid,
som seiler forbi.»
I denne strenge dom kan der vel spores nogen paa«
virkning fra den danske kritiker P. L. Møller, hvis klart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
