Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Brandes. De danske var jo, efterat den store guldalder
var begyndt at blegne, kommen ind i en mere kritisk«
reflekterende literaturperiode, samtidig med at Norge traadte
ind i en ny figur«skapende tid.
At Norge kom ut av takt med Danmark og fik sine
literære blomstringstider til en anden tid, dette er vel en
av de merkeligste følger av Norges adskillelse fra Dan«
mark, ved krigen med England og ved Kielerfreden. Norge
blev gjennem krigens ulykker og det kraftslukende ved at
skulle bygge op nye organer for en selvstændig ståt, fore«
løbig forsinket i sin literære utvikling, mens Danmarks
store guldalder begyndte allerede under Napoleonskrigen
og under sterk stimulans fra denne (slaget paa Kjøben«
havns red). Men i det store og hele var det vistnok en
lykke for begge lande og for hele Norden, at Norge paa
denne maate blev forsinket og derved fik en saa meget
eiendommeligere og mere selvstændig utvikling. Werge«
land og endog Welhaven blev vidt forskjellige fra Oehlen«
schläger og hans følge. Og da den danske romantiks
guldgruber syntes uttømt, rykket to norske menneskeskild«
rere ut med nye og uventede fund og fandt netop i Dan«
mark — først Bjørnson og senere Ibsen — en uvurderlig
støtte baade i den høit opøvede literære smag og i det
savn, som den samtidige danske literaturs fattigdom hadde
vakt. Saaledes gik det til, at netop bruddet mellem de
to lande (under og efter Napoleonskrigene) gjennem sine
literære eftervirkninger kom til at fremkalde en ny og
høiere art av forbund. Det to lande kom i løpet av flere
aartier til at utfylde hinanden i literær henseende. Et
spontanere og mere naturlig kulturforbund har historien
ikke let for at opvise.
Dette nye og uvilkaarlige forbund blev indledet ved
Bjørnsons «Synnøve Solbakken» og Clemens Petersens og
Carl Rosenbergs anmeldelser av denne fortælling. Ogsaa
«Halte«Hulda» blev av Clemens Petersen i en længere
velskreven kritik betegnet som epokegjørende: «i ingen
henseende av mindre betydning for den dramatiske lite«
raturs utvikling end i sin tid [Goethes] «Götz von Ber«
lichingen» og [Schillers] «Die Räuber».» Det var, mente
Clemens Petersen, en tragedie i slegt med Euripides’ og
Shakespeares kunst, mere egte tragisk end Oehlenschlägers;
med sin milde og lyriske natur naadde denne digter ikke ut
over «det ophøiede». Fremskridtet fra Oehlenschläger bestaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
