Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
desuten, ifølge den danske kritiker, i «en bedre motive«
ring [altsaa en mere utdypet psykologi] og en mere dra*
matisk diktion». Dertil kom, at Bjørnson efter hans mening
var kommet den nordiske oldtid nærmere. «I opfattelse
av dette særegne, der adskiller vore fortædre fra ethvert
andet standpunkt i kulturen, og i følelse av det store og
sammenhængende i dette liv staar «Halte«Hulda» langt
over de Oehlenschläger’ske tragedier.» Stoffet er mindre
lyrisk, mere «objektivt» tilegnet. Dialogen mere viljefyldt.
«I dette ordknappe, sammenpressede uttryk er det logiske
grepet med jernhaand, og stemningen .... er lagt uten*
om replikken som en dæmrende lysning», — motsat «hine
lange vers med den korte mening» (hos Oehlenschläger!).
Tiltrods for at Clemens Petersen her, som ved «Syn»
nøve», fandt enkelte solpletter, var dog denne overdrevne
partitagen for den unge norske dramatiker til fortrængsel
for Oehlenschläger mere, end de danske (og de norske)
kunde døie. «fialte»Hulda» blev, saavidt vites, aldrig op«
ført i Kjøbenhavn, hvorimot «Mellem slagene» ialfald blev
opført i 1870«aarene (efter «En fallit») og da mottat med
stort bifald. Ogsaa i Norge har «Mellem slagene» gjort
større lykke end «Halte«Hulda». Det første stykke har
været opført ikke mindre end 81 gange paa det gamle
Christiania teater, det sidste blot 9 gange, hvortil kom 3
gange paa «Christiania norske teater», under Henrik Ibsens
ledelse, og nu for nylig en række opførelser i 1922 paa
Nationalteatret med fru Johanne Dybwad som Hulda.
Især i een henseende fortjener «Halte«Hulda» den dag
idag opmerksomhet: Det er det første norske skuespil,
som indeholder en organisk forening av tragiske optrin
og utprægede lystspihscener. Forsaavidt foregriper dette
sagastykke den klassiske skuespiltype, hvorigjennem det
ny«norske drama senere utførte sin verdenserobring, og
som først fremtraadte som nutids«drama i «En fallit». —
Vi skal senere se, at «Sigurd Slembe» danner et mellem«
led mellem begge. — Det første optrin i anden akt av
«HaltesHulda», mellem Gunnar og Thordis, er den første
heltut vellykkede lystspihscene i ny«norsk literatur Gjennem
denne scene, som i grunden er et rent moderne lystspil«
optrin, ser vi bedst, hvad slags kunst Bjørnson tilsigtet,
da han i 1855 forsøkte at skrive en nutidskomedie (om
«De nygifte»). Men hvad der især er at lægge merke til,
er at disse lystspihscener i «Halte»Hulda» hører organisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
