Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
det, som om nationen endnu ikke kjæmpet i fuld rust«
ning; den var endnu ikke væbnet med alle kultur«vaaben
i kappestriden med de andre nationer. Artikelen ender
med disse ord: «Saa burde vi da ruste os paa samme vis
som andre folk; vi har ikke raad længer at levere slaget
ved Stamfordbridge, «hvor de kjæmpet brynjeløse og
stupte, den ene over den anden», og hvor de, som kom
efter og hadde brynje paa, maatte kaste den, fordi de var
saa trætte av løpet «for at naa frem», at de ikke længer
kunde bære dem under kampen.»
Disse siste ord sigter til mænd som P. A. Munch, der
maatte «trælle viddet og helsen» av sig i «alskens under«
visende smaabedrift» og indlæg i aviserne, folk som var saa
trætte, naar de naadde frem til det store slag (verket over
det norske folks historie), at de «kastet fra sig brynjen»,
det vil si: den kunstneriske form og komposition. — Noget
av det interessanteste i denne artikel er netop Bjørnsons
paa een gang kritiske og kjærlige syn paa Wergelands«
tiden. Der er noget berettiget i den tanke, at det delvis
tragiske ved Wergelands«tiden hang sammen med anstren«
gende slit for føden; man var «træt av løpet for at naa
frem». Norge hadde i den første menneske«alder efter
1814 maattet avgi en væsentlig del av sin kultur«energi til
at bygge op det materielle grundlag for en ny kultur.
Endnu i 1857 føltes det av Bjørnson, som om nationen
stod bøiet over de materielle interesser. Men jo mere
disse virket splittende, som en ny form av borgerkrig, desto
større behov var derfor den nationale kunsts samlende magt.
Bjørnsons avisartikler fra sommeren 1857 har biografisk
interesse især derved, at de viser, hvorledes kunsten for
ham allerede fra først av stod som det virkelige livs for«
bundsfælle og som skaper av ny virkelighet. Kunsten var
en kulturmagt, som særlig nordmændene trængte til. Op«
tat av denne tanke kastet han i løpet av den samme som«
mer ogsaa et streifblik ind paa kunstneriske enemerker,
hvor han selv ikke var fagmand. Han skrev i «Morgen«
bladet» flere artikler om utkastene til den nye stortings«
bygning, til fordel for den svenske arkitekt Langlets tegning,
som jo ogsaa blev den seirende. I den av von Hanno og
Heinrich Schirmer repræsenterte gotiske stil trodde Bjørn«
son at spore en tysk «mysticisme» i motsætning til den
norske trang til klarhet og munterhet. Her, likesom i en
tidligere artikel (om en ny lektorpost i nordisk literatur),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
