Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
sig tilbake til fortiden, digte sig langt bort til større og
voldsommere menneske«kampe for at faa luft og aande
friere. Først efter atten aars forløp, efter en lang og
gradvis utvikling, lyktes det ham at bli fuldt akklima«
tisert i nutiden og at finde sin egen tids kampe endnu
større end fortidens. Men da var ogsaa en ny tid op»
runden i Norge. Hele den europæiske idé«kamp var
aapnet for alvor ogsaa hos os. Og det er betegnende, at
først ved denne tid, i begyndelsen av 1870«aarene, kunde
Bjørnson endelig avslutte fortællingen om Arne, gjennem
de nye viser fra 1872 — enkle og inderlige sange, hvori
hjemmefølelsen i nutiden faar sit uttryk.
Fortællingen om Arne Kampen og Eli Bøen har saa«
ledes spillet en stor rolle i Bjørnsons liv. Derfor er det
værdt at mindes, at likesom Arne ikke vilde ha magtet at
bli hjemme i den trange bygd, mellem de stængende fjelde,
uten den unge kvinde som hjalp ham til at gjøre hjemmet
lysere og større, saaledes hadde Bjørnson ikke uten Karo«
line Reimers kunnet fuldføre fortællingen i den nye form.
Den nye kjærlighetslykke hadde en stor del i alt det han
fik utrettet under sit sidste aar i Bergen. Han skriver like»
frem til sin gode ven, Clemens Petersen, at denne av for«
tællingen om Arne bedst vilde lære hende at kjende «Denne
bok (heter det i et brev fra august 1858) har hjertet
skrevet . . . Min herlige forlovelse har vist hjulpet mig
Hvad der er visst: min forfattervirksomhet er indtraadt i
en ny fase . . . Jeg er lykkelig, ret inderlig lykkelig. Alt
om mig lykkes, og alle om mig er venner. Jeg hører, at
nogen længer borte ikke er det; men de er ogsaa langt
borte .... Menneskene er gode mot mig, men jeg tror
ogsaa at jeg er god mot dem, skjønt jeg nok mangen gang
i en større saks tjeneste maa si dem et strengt ord. Dog
nu forstaaes jeg, og det er det væsentligste. Her sitter
jeg nu med en vegtig guldkjæde, som er foræring, i en
makeløs lænestol som er foræring, i en silkeslobrok som
er foræring, og med min kjærestes portræt foran mig, som
er min bedste foræring. Herregud, hvor jeg elsker hende,
Petersen; og hvor du engang vil holde av hende».
Han tjener 600 spd. og har fri bolig, frit brænde og
lys, tjener ogsaa ved sine bøker vakre penger, — «men
har gjæld».
«Ved min ankomst hit (fra Eikisdalen) fandt jeg teatret
i opløsningstilstand, Ole Bull var borte og syk, nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
