Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
penger i det var opsagt i den forrige revolutionstid og
skulde ut nu netop. Men nu, 14: dage efter min ankomst,
er aktietegning av 100 (personer), hver til 36 spd.,
fuldendt, og teatret sikret Bergen for evig.»
Han har læst «Kongens yndling» av Hauch og beun«
drer ham som «Danmarks første karaktertegner, likesiden
Holberg». «Shakespeares «Othello» kan jeg nu næsten
utenad, da vi skal spille den i vinter, og jeg som sedvan«
lig først maa kunne spille alle roller selv». Han vil ute»
late hele første akt, fordi den er den vanskeligste for
hans skuespillere, og fordi hans publikum ikke vilde «sitte
rolig nok og se paa denne vidunderlige akt, som t i b
synelatende intet indleder». Han tror at skurken
Iago «er jammerlig bedraget en gang i livet, frygtelig,
grænseløst. Han gjør nu det onde med usigelig vellyst.
Men han blir dog selv ræd paa slutten. Jo, han blir»
.....Ogsaa Oehlenschlägers «Correggio, denne henri«
vende digtning av et barn, vil han spille, saalangt barnet
skrev den», det vil si de tre første akter. «Oehlenschläger
er jeg nu blit saa barneglad i, han skal aldrig mere for«
late mig; ti netop mit gemyt søker der megen hu«
svalelse.»
«Jeg har læst meget Shakespeare i sommer, næsten bare
ham, desuten romancer og Oehlenschläger. Ak, jeg har
levet et deilig liv.» — Øiensynlig hadde Bjørnson villet
leve i godt selskap, denne gang først og fremst med Shake«
speare, mens han skrev «Arne», likesom han hadde søkt
omgang med Goethe, da han skrev færdig «Synnøve» —
hvad der er betegnende for hvorledes et geni søker hjælp
fra store forgjængere.
Et interiør«billede fra hans nye hjem finder vi i et brev
fra mars 1859, hvor han skriver til sin bedste ven, Cle«
mens Petersen, om fru Karoline, — «en klarøiet, makeløs
pike .... Hun er sangfuld, klar, elsker kanarifugle og
hunde, danser gjerne nat paa nat, men sover da frygtelig
den hele dag og er aldeles ødelagt, like til hun skal danse
igjen. Hun hadde en evig møie, før hun fik de to kanari«
fugle til at synge, hun sat og gnidde med en kork paa en
flaske den hele dag; fuglene er bestandig frie i værelset
(som ved gaver er blit det smukkeste i Bergen). Hun
syr og broderer og hekler til den halve verden og med
en saadan voldsomhet, at hun kaster sig bakover og roper:
au, nu kan jeg ikke mere!–og saa ler hun. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>