Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
har en fyldig, varm haand og gir det bedste haandtak jeg
har kjendt; hendes latter smitter et helt værelse .... Ja«
loux som en ravn, — ikke paa nogen ny, men paa alle
dem, som man sa jeg før holdt av. Alle mennesker, som
engang har gjort mig noget ondt, er med een gang, og
for bestandig, blit hendes uforsonligste fiender, d. v. s.
like til de lider nød.....Hun er sterk som en bjørn . . ,
ikke høi, har et bitte lille, nydelig hode og lokker, men
store øine, høi græsk næse, klar pande, men kindform og
hake som de gamle danske dronninger; der er ingen
streker deri. Hun har ingen synderlig lyst til læsning,
men til at se og høre. — Hun faar visselig ingen barn
paa mange aar; ti hun holder for meget spektakel.»
Av Ole Bull er der i det samme brev et portræt,
hurtig nedrablet, som ogsaa bare mangler Bjørnsons be«
tagende stemme og fremsigelse for at gi os et levende
indtryk av hvordan han paa staaende fot kunde male i
ord, og av hans stormende glæde ved at beundre. «Du
maa vite: han er uten betænkning erklæret for den
eminenteste begavelse, man synes at ha truffet. Hans
indtræden i et værelse slaar alt til jorden, og dog er den
beskeden; men den er saa vidunderlig freidig, saa lys, saa
med een eneste tanke, saa smilende, overmodig, — og
beskeden. Hans øie er uutgrundelig varmt, drømmende,
talende, vekslende, hans øienbryn som en skov, men her«
lig formet; intet portræt findes der av ham som ikke er
av træ, ansigtet kan ikke tas; da kan du altsaa forestille
dig, med hvilken magt han er tilstede i den tanke, han
netop hviler i, og hvilken umaadelig flytning. Hans
mund er ironisk og dog vemodig, noget koboldagtig
leker om den, saadan som den trækker sig ind:
haken liten, kløftet, kløgtig, koket; kinderne med smile«
huller, sterke, utspring ved øinene som paa alle nordiske
ansigter, panden rundlaten, uten et eneste fremspring,
bred, hvælvet som en violinryg. Hans høide er tre alen,
hans figur den første som kan tænkes, idet aldrig nogen
synes at ha set en lignende. Han er nemlig slank, bred«
skuldret, smal om livet som en jomfru, og brystet eller
strækningen fra armen og til hofterne rund som var han
dreiet. Han har mange mænds styrke, hans arme er av
staal, du kan ikke sætte en finger en linje ind, hans hæn«
der saa senet, energiske, og saa talende, at make til karak«
teraabenbarelse i en haand har jeg aldrig set: det kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
